bakkebanner

Logo softsmoked salmon transparent

                                                                        info@softsmoked.dk 

Link : Royalsmoke.dk

Link FVS: Kontrolrapporter

 

Listeria Monocytogenes

listeria transperent

Listeria monocytogenes er en bakterie, der kan forekomme i mange fødevarer, hvis producenten har været uheldig eller skødesløs. Listeria kan også forekomme i madvarer, der opbevares for længe i køleskabet. Røget laks er et af de produkter, der let kan udvikle listeria. Det er derfor vigtigt, at forarbejdningen sker med omhu. En del af problemet er, at laksen ikke altid er fremstillet umiddelbart før, man køber den. For at kunne håndtere salget af røget laks kræver butikkerne lange holdbarhedstider - ofte op til eller over een måned. Det er lang tid for en vare, der kun ligger på køl. Selvom laksen er saltet, røget og er pakket i vakuum er det ingen garanti for, at listeria ikke udvikles i pakken. Nogle producenter tilsætter eddikesyre og mælkesyre for at hæmme væksten af bakterien. Undersøgelser har vist, at produktet skal være meget surt ( lav pH-værdi), hvis listeria slet ikke skal kunne vokse. Af samme årsag fryser vi produktet straks efter produktionen. Det forhindrer listeria i at udvikle sig. Produktet bibeholder sin fine kvalitet i frossen tilstand og bliver endda endnu bedre ved denne proces.. At listeria er en bakterie, der skal tages alvorligt, fremgår bl.a. af artiklerne nedenfor fra Fødevarestyrelsen og pressen.